Ransomware-forhandler Michael Sjøberg deler gode råd til, hvordan du laver en enkel og effektiv beredskabsplan, der virker i praksis – ikke kun på papir.
“Mennesker, der er stressede, kan ikke læse 100 sider”.
Sådan lyder det fra ransomware-forhandler Michael Sjøberg fra Delta Crisis Management i et webinar om hackerangreb og beredskabsplanlægning.
Beredskabsplaner, krisehåndteringsplan eller noget helt tredje. Kært barn har mange navne. Planen, der skal hives op af skuffen i tilfælde af et cyberangreb og sikre, at jeres systemer kommer i drift igen, har i mange virksomheder i lang tid været en skrivebordsøvelse. Teoretisk scenarietænkning, man ikke regnede med at få brug for. Men nu er virkeligheden en ganske anden. Truslen er ikke længere hypotetisk – den er konkret og aktuel.
“GRC er ikke længere bare en teoretisk papirøvelse. Det er blevet levende,” forklarer Michael.
Han uddyber, at det er helt naturligt, at arbejdet med GRC længe har været præget af teori. Det er svært at være konkret, når man ikke har stået i situationen selv. Men nu har vi fået så meget empiri og erfaring fra virkelige hændelser, at arbejdet er rykket ud af skrivebordsskuffen og ind i virkeligheden. Alene I 2023 var hver tiende virksomhed på globalt plan offer for et ransomware angreb.
“Man kan sammenligne det lidt med forsvaret. Man kan jo godt sidde på Hærens Kampskole i Oksbøl og lægge store planer for, hvordan vi skal bruge vores våben i en potentiel krig mod Warszawapagten. Men så ser vi, hvordan virkeligheden udfolder sig i Ukraine, og pludselig opdager vi, at det måske snarere er droner, vi har brug for. Der er ting, som soldater er blevet trænet i gennem generationer, som man nu må erkende, ikke længere giver mening. Det tror jeg er en naturlig udvikling. Vi forbereder os med skrivebordsøvelser, indtil der er en stor nok mængde af reelle erfaringer at gøre brug af.”
Som ransomware-forhandler bliver Michael Sjøberg hevet ind til at hjælpe, når virksomheder står midt i krisen, og for eksempel er tvunget til at gå i dialog med hackerne for at få deres data tilbage. Og det er blandt andet her, beredskabsplanen kommer ind i billedet.
“Jeg ser tit, at man gerne vil beskrive det detaljeret og have fine ord og alle de her teoretiske ting på plads. Men jeg tror, at man gør sig selv en tjeneste ved at gå mere lavpraktisk til værks”.
Nedenfor finder du derfor Michaels råd til en beredskabsplan.
Det er altså tid til at smide det akademiske og komplekse sprog på porten og gå helt lavpraktisk til værks.
Og hvad er det allervigtigste at have forberedt, hvis alt andet glipper?
For Michael er svaret klart: Husk at lav backups.
Tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev Sustainable Compliance