5 gode grunde til, at infosec og databeskyttelse skal arbejde i det samme system

I én afdeling kæmper man med at få overblik over leverandørrisici. I en anden ligger de samme data – men i andre systemer og formater. Resultatet? Kaos ved audits, og risiko for alvorlige fejl. Det sker i mange organisationer, fordi informationssikkerhed og databeskyttelse arbejder hver for sig.

Publiseringsdato: 
23/5/25
Jacob Høedt Larsen
PR & PA

Læs mere fra forfatteren

Her er fem gode grunde til, at I skal arbejde i det samme system.

Drop dobbeltarbejdet

👉Situationen: I mange organisationer ligger Informationer om systemer, leverandører, processer og sikkerhedsbrud spredt ud over forskellige systemer – i regneark, mails og forskellige værktøjer. Databeskyttelse har én leverandørliste, informationssikkerhed har en anden - og de er ikke helt ens.

❌Problemet: Det fører til dobbeltarbejde, manglende overblik og ikke mindst dårlige data. Informationssikkerhed ved, at leverandøren af HR-systemet har skiftet navn og adresse - men det gør databeskyttelse ikke.

😩Konsekvensen: Det manglende overblik gør for eksempel, at når vi skal føre tilsyn med leverandører, så er det svært og tidskrævende at samle den nødvendige information. Samtidig bruger vi ressourcer på at finde data, som vi kunne have brugt mere produktivt.

✅Hvorfor et fælles system?: Et centraliseret system reducerer fejl, sparer tid og øger pålideligheden i dokumentationen. Og infosec og databeskyttelse bruger jo i forvejen mange af de samme informationer.

Få kontrol over risici - sammen.

👉Situationen: Mange virksomheder har separate teams, der arbejder med informationssikkerhed og databeskyttelse. De har begge behov for at styre risici i IT-systemerne, men de gør det i forskellige systemer.

❌Problemet: Det medfører, at de ikke har en fælles forståelse af risikobilledet, sårbarheder identificeres måske kun i én afdeling, og foranstaltningerne er ikke koordinerede.

😩Konsekvensen: Kritiske risici forbliver uafdækkede eller ubehandlede, og ledelsen får ikke ét samlet risikobillede, de kan reagere på.

✅Hvorfor et fælles system?: Et fælles system gør det muligt at håndtere og dokumentere risici samlet – og prioriteret ud fra både sikkerhed og compliance. Når ledelsen får et samlet billede, bliver det lettere at tildele ressourcer til området.

Sæt samarbejdet i system - og del ressourcerne

👉Situationen: Desværre arbejder informationssikkerhed og databeskyttelse ofte i to siloer, med forskellige begreber, processer og værktøjer.

❌Problemet: Helt banalt fører siloerne til, at infosec og databeskyttelse ikke bygger oven på hinandens arbejde. I stedet risikerer vi i nogle situationer at arbejde i hver sin retning.

😩Konsekvensen: Dårlig udnyttelse af ressourcerne. Når vi ikke samarbejder, bruger vi ressourcerne forkert - og oven i opstår der meget let misforståelser, som også koster ressourcer.

✅Hvorfor et fælles system?: Et fælles system skaber gennemsigtighed, fælles sprog og en styrket samarbejdskultur – og sikrer, at arbejdet bliver sammenhængende.

Vær klar til audits - uden panik og kaos

👉Situationen: Dokumentation er spredt ud på flere platforme og filformater, og det er uklart, hvordan sikkerhedsforanstaltningerne understøtter databeskyttelsen.

❌Problemet: Ved audit eller tilsyn er det svært at fremvise relevant og opdateret dokumentation hurtigt.

😩Konsekvensen: Vi risikerer bøder, påtaler og tab af tillid fra kunder og samarbejdspartnere. Og så bruger vi en masse tid og ressourcer, som vi kunne udnytte bedre.

✅Hvorfor et fælles system?: En samlet platform giver ét klik til compliance og audit – med sammenhæng mellem risici og foranstaltninger.

Hvad hvis medarbejderen stopper?

👉Situationen: Organisationen vokser eller ændrer sig – nye systemer og processer introduceres løbende. Sådan er situationen i alle virksomheder. Og så skifter medarbejderne (også informationssikkerheds- og databeskyttelsesfolkene) job.

❌Problemet: Viden forsvinder, når medarbejdere stopper, eller hvis dokumentation ikke bliver opdateret på tværs af systemer.

😩Konsekvensen: Gammel data og mangelfuldt overblik fører til fejl og forældede sikkerheds- eller compliance-tiltag. Det er i forvejen dyrt, når medarbejdere skifter job - men nu bliver det endnu dyrere.

✅Hvorfor et fælles system?: Et system der vokser med virksomheden, og som sikrer, at både sikkerhed og databeskyttelse følger med – kontinuerligt og struktureret. Og uafhængigt af enkelte medarbejdere.

Integration til specialsystemer

Når det er sagt, skal man også sikre sig, at ens GRC system kan integrere til mere specialiserede systemer inden for databeskyttelse og informationssikkerhed. Det kan være:

  • At man har behov for at trække data ud til ledelsesrapportering i Power BI,
  • At de mere specialiserede IT-folk har behov for integration til et projektstyringsværktøj (eksempelvis Jira),
  • At man kan undgå dobbeltarbejde ved at integrere til sit CMDN (Configuration Management Databases)

Stop dobbeltarbejdet – styrk samarbejdet.

Vi hjælper jer med at samle sikkerhed og databeskyttelse i ét effektivt system – og rådgiver om, hvordan I får mest ud af det.

Kom i gang nu