Historisk databrud: "Taliban vil nok gå ret langt for at lukke munden på sine fjender."

En menneskelig fejl i det britiske forsvarsministerium afslørede data om 19.000 afghanere, der havde hjulpet briterne i krigen mod Taliban.

Publiseringsdato: 
4/9/25
Jacob Høedt Larsen
PR & PA

Jacob Høedt Larsen, PR & PA hos Wired Relations, er værten for podcasten Sustainable Compliance og en ekspert i GRC-workflows, understøttet af software, opbygning af et GRC-program, ledelse af et GRC-team og sikring af ledelsens opbakning.

Læs mere fra forfatteren

I et webinar dykker vi ned i, hvordan en simpel fejl fik enorme konsekvenser for op mod 100.000 mennesker.

Her går vi bagom historien og tallene.

Historien kort

Den her historie starter i februar 2022. Ved en fejl sender en embedsmand en e-mail med navn, kontaktinformation, og i nogle tilfælde navne på familiemedlemmer på 19.000 afghanere, som har hjulpet briterne i krigen mod Taliban. Mailen går ved en fejl til forkerte modtagere.

Der går dog lang tid, før offentligheden hører om det.

På et tidspunkt lægger en afghansk mand navnene på 9 af de lækkede personer på Facebook. Han har altså fået oplysningerne, og nu vil han bruge dem til at lægge pres på de britiske myndigheder i sin egen sag om opholdstilladelse.

De britiske domstole beslutter herefter at nedlægge forbud mod at sagen omtales (et såkaldt super injunction). Samtidig fjerner den afghanske mand oplysninger fra Facebook mod at de britiske myndigheder tager hans sag op igen.

I april 2024 iværksætter briterne en nødordning, så de omfattede afghanere kan komme til Storbritannien, hvis de føler sig truede i Afghanistan.

Den 15. Juli 2025 bliver forbuddet mod at omtale sagen løftet, og offentligheden får kendskab til den.

Tusinder af afghanere er kommet til Storbritannien under nødordningen, og det har kostet den britiske stat et milliardbeløb.

Sagen kører stadig.

Se webinaret, hvor vi fortæller om sagen, lige her.

{{factbox-dark}}

Hvor mange mennesker er påvirket?

Databruddet omfatter 19.000 mennesker, som på den ene eller anden måde har hjulpet briterne i kampen mod Taliban. Derudover er der navne på nogle af disse menneskers familiemedlemmer.

De britiske medier anslår, at op mod 100.000 mennesker kan være påvirket af databruddet.

The National Audit Office (som svarer lidt til statsrevisorerne i Danmark) anslog 3. September 2025, at 7.355 personer har ret til at komme til Storbritannien under nødordningen. 4.716 er allerede kommet til England.

Det skal dog siges, at en del af disse mennesker under alle omstændigheder ville have ret til opholdstilladelse i Storbritannien.

Omkring 100 britiske statsborgere (MI6-personale, specialstyrker og andre millitære officerer) er også omfattet af databruddet.

Hvad kommer det til at koste?

Samtidig har man diskuteret, hvad nødordningen kommer til at koste. Også her har The National Audit Office et bud, nemlig 850 mio. pund eller omkring 7,3 mia. danske kroner.

NAO siger dog samtidig, at der kan komme yderligere omkostninger som følge af bruddet. Det kan eksempelvis være erstatninger.

Hent webinaret - et databrud med konsekvenser

En enkelt menneskelig fejl fik konsekvenser for op mod 100.000 mennesker – og kostede den britiske stat milliarder. I webinaret går vi bag om historien og viser, hvordan et databrud kan udvikle sig til en geopolitisk krise. Få indsigterne og lær af casen.

Se webinaret nu